Spekulationerne har været mange forud for denne slutrunde. En af de største omgange har været Tysklands målmandspost, som flere prominente navne bejler til. Nu er førstevalget, blot en dag før Tyskland spiller sin første kamp, udpeget som Jens Lehmann.
Der har været stor polemik omkring de tyske landsholdskeepere. Timo Hildebrand blev udeladt, mens den egentlige førstekeeper endnu ikke var valgt. I dag har tyskerne dog selv udpeget den sidste skanse, der skal stå på mål i gennem slutrunden. Valget er faldet på den rutinerede Jens Lehmann.
“Jens er en af Europas bedste målmænd når han er i topform, og det er jeg sikker på, at han er,” siger målmandstræner Andreas Köpke til et pressemøde.
Bag Jens Lehmann står Robert Enke og det unge talent, Rene Adler. De må se kampen fra bænken, når Tyskland i morgen tørner sammen med Polen.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar