
Ved EM måtte de tyrkiske spillere stå model til et racistisk banner fremført af kroatiske tilhængere, og på den baggrund idømmer UEFA Kroatiens fodboldforbund en bøde på omtrent 93.000 kr.
Et racistisk banner blev i kvartfinalen mellem Tyrkiet og Kroatien vist frem af kroatiske fans, hvilket er stik imod den store antiracismekampagne, som UEFA har ført under denne EM-udgave.
”Kroatiske fans gjorde sig skyldige i at vise et racistisk banner og udvise racistisk adfærd under kampen,” forlyder det fra UEFA via en pressemeddelelse.
Dommen lyder på cirka 93.000 kr. i bøde, hvilket det kroatiske fodboldforbund skal betale. De har tre dage til at appellere kendelsen.
Skriv et svar