Наши партнеры

Menu



EM-Special: Kroatien fortsatte med tredje sejr

EM-Special

Polen havde brug for intet mindre end et godt gammeldags mirakel, hvis der skulle snakkes om yderligere avancement. Det skete dog heller ikke, da polakkerne led et nederlag til Kroatien, der fortsætter uanfægtet videre til kvartfinalerne.

Kroatien var allerede før dagens kamp videre fra gruppespillet, mens Polen måtte håbe på tysk nederlag mod Østrig, hvis man skulle gøre sig nogen som helst forhåbninger om videre avancement i turneringen.

Kroaterne gik til kampen med en flot Tyskland-sejr i ryggen. De undertippede kroatere overrumplede tyskerne i sidste runde, hvilket tydeligvis har været et skulderklap for de angrebslystne østeuropæere, der til dagens kamp sparede flere vitale spillere.

Chancer var der nok af, da begge hold havde ni skud på mål i første halvdel af kampen. Klasnic var blandt andet to gange tæt på før pausen, da Ivan Klasnic viste sig. Den ene gang kom Boruc fra Polens ben i vejen for målet, mens anden situationen fik fremkæmpet holdkammeraten Rakitic en chance efter en afbrænder fra egen side. Polen så ikke ret godt ud i selskab med de kroatiske angribere, og kroaterne virkede generelt mere skarpe end polakkerne, der kæmpede hårdt i defensiven.

Ved pausen var stillingen stadig 0-0, men det lugtede dog lidt af mål fra den ene eller den anden side. Kroatien dominerede første halvleg med få procentdele mere boldbesiddelse end Polen. Dog må man ikke undervurdere Polens kontraevner, der ikke er til at kimse af med blandt andre Zurawski og Smolarek oppe foran.

Kort efter pausen var Polen skam også tæt på, da Guerreiro var tæt på med lidt af et frispark. Runje var tvunget til at arbejde hårdt for at nå bolden, der ellers lignede en 1-0-scoring. Straks bedre fra Polen.

Det var dog ikke længe polakkerne formåede at fortsætte de gode takter, for kort efter det gode forsøg kom Klasnic endelig på scoringstavlen, da han udplacerede Boruc i målet. Pranjics velplacerede indlæg var lidt en lækkerbisken for Klasnic, der hamrede bolden i netkassen.

Med tyve minutter igen var Polen tæt på ved Smolarek, der må betragtes som en af holdets absolutte grundpiller. EM-slutrunden slutter dog i gruppespillet for polakkerne, mens Kroatien med deres tredje sejr marcherer videre ind i kvartfinalerne.



Kommentér

En kommentar til “EM-Special: Kroatien fortsatte med tredje sejr

  1. Patrick Andersen siger:

    Godt Kroatien! 🙂 Men dårligt for mit odds, troede sku polakkerne ville mere end de viste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu