Наши партнеры

Menu



EM-Special: Kommentarer om Hollands åbningsmål

EM-Special

Hollands første mål imod Italien i gårsdagens store EM-opgør bød på en kontroversiel hændelse, da der opstod en tvivlsom offside-situation. DBU og topdommer Claus Bo Larsen mener, at der ikke var offside, mens den tidligere FIFA-dommer Knud Erik Fisker er uenig.

Gårsdagens kamp mellem Holland og Italien, der endte med en 3-0-sejr til hollænderne, bød på en kontroversiel situation, da Ruud van Nistelrooy scorede kampens første mål.

Italiens Christian Panucci var sekunderne forinden blev skubbet ud af spillet af Italiens keeper, Buffon, og derfor var der ikke offside, da Nistelrooy umarkeret stod en meters penge foran de resterende italienske forsvarer, mener den nuværende topdommer, Claus Bo Larsen, samt DBU’s medlem af forbundets elitedommerudvalg, Jan Clausen.

”Det er så let. En hollænder og en italiener ramler sammen, målmanden vifter sin medspiller over baglinjen, men du kan som forsvarsspiller ikke blive onside, medmindre du er skadet og har fået dommerens tilladelse til at trække dig ud af banen,” siger Claus Bo Larsen til ekstrabladet.dk.

”Det er helt korrekt det, der foregår. Et fodboldhold består af 11 spillere, og man kan kun melde sig ud af foreningen, om man så må sige, ved at få lov til at forlade banen eller gå ud med en skade. Så forsvareren tæller stadigvæk med. Teknisk set, så er han at betragte som om, at han står på mållinjen, så der skal dømmes mål,” siger Jan Clausen ifølge spn.dk.

Disse vurderinger er den tidligere danske FIFA-dommer, Knud Erik Fisker, dog lodret uenig i.

”Jeg ville 100 procent sikkert have dømt offside, og jeg håber dæleme også, at min linjedommer ville have vinket for det. Italieneren ryger jo ind i sin egen målmand, bliver trukket ud af spillet og dermed neutraliseret uden at ville det. Han bliver jo liggende og er dermed ikke en del af spillet, så jeg er slet ikke i tvivl: Offside,” udtaler Knud Erik Fisker ifølge Ritzau.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu