
Det blev til en af Frankrig absolut værste slutrunder i mands minde, og nu mærker landstræner Raymond Domenech sædet brænde under sig. Først var det dommerens skyld, at franskmændene ikke gik videre, og nu står hotellet også for skud.
Det er ikke sjovt at være fransk landstræner, når man som storfavorit ikke har skrabet mere end blot et enkelt EM-point sammen. Trods en plads i turneringens absolut sværeste gruppe, havde de fleste dog satset på videre avancement fra franskmændenes side.
Med et flop følger ofte en trænerfyring, og flere medier og tilhængere har alleredet forlanget, at der ruller hoveder i den franske trænerstab. Dermed er Raymond Domenech i fare for en fyring, men den forsøger han tilsyneladende nu at forklare sig væk fra.
Efter kampen, hvor Italien slog “Les Bleus” ud af turneringen, blev dommerindsatsen kritiseret af Domenech. Nu er turen så gået til faciliteterne, da hotellet, hvor blandt andre Thierry Henry og Franck Ribery boede, er blevet udråbt som skylden til Frankrigs flop af landstræneren.
“Hotellets indretning var helt forkert. Det var lige som en blind vej med kun en vej ind og en vej ud. Desuden var der ingen ordentlige direktiver fra det schweiziske personale om at holde os adskilte fra andre mennesker, når vi spiste,” siger Domenech ifølge Daily Express.
Skriv et svar