TotalBold.dk har i forbindelse med vores EM-guide kigget nærmere på, hvor de første spadestik til EM-turneringen blev taget.
Trods Danmark ikke er med til dette års EM-slutrunde, har vi danskere alligevel en helt speciel indflydelse på de storslåede Europamesterskaber i fodbold. Det hele startede rent faktisk i Danmark, nærmere bestemt på Christiansborg, hvor de danske politikere har deres arbejdsgang. Den 28. juni i 1957 blev en stor UEFA-kongres afholdt i folketingssalen. Dengang var organisationen, UEFA, blot tre år gammel. Drømmen om et Europamesterskab i fodbold, var dog noget, som havde været på tale adskillige gange før. Den første som fremlagde ideen var franske Henri Delauney. Måske kender du til navnet, da den pokal som de 16 hold kæmper om, netop er døbt Henri Delauney.
Delauney fremsatte sine visioner i et brev til det internationale fodboldforbund. Dengang sad Delauney for øvrigt som generalsekretær i den franske udgave af et fodboldforbund. Trods FIFA’s daværende præsident var franskmand, endte forslaget op i ingenting. Den store energi, der blev brugt på at arrangere et forestående verdensmesterskab, fjernede hurtigt EM fra dagsordenen. Det var først, da Delauney ved stiftelsen af UEFA den 13. juni 1954, blev valgt som generalsekretær i det nystiftede forbund, der kom skub i EM-sagen.
Ironisk nok døde Delauney blot et halvandet år efter det nye job, hvorfor hans søn, Pierre Delauney tog over. Arveskiftet havde ikke nogen påvirkning på EM-planlægningen, da Pierre i stiv arm fremlagde sit forslag til den berømte kongres på Christiansborg. Turneringen hed dog dengang ikke Euro Cup, Europamesterskaberne i fodbold, EM, eller noget som helst i den boldgade. Fra første dag hed turneringen Nations Cup.
Læs resten af artiklen om EM’s historie samt mange andre spændende artikler – klik her.
Skriv et svar