Наши партнеры

Menu



EM-Special: Dette års EM-bold

EM-Special

TotalBold.dk har i forbindelse med vores EM 2008-guide kigget nærmere på dette års EM-bold ved navn EUROPASS, der skulle være perfekt både for markspillerne og målmændene.

Dette års version af EM-bolden er lavet ligesom den helt gamle klassiske model. Den er igen at finde i den runde form og har hvidt læder med sorte prikker. Dog har man tilført et moderne touch, som sikrer, at bolden lever op til nutidens design. Man har tilført en rød farve omkring de sorte prikker, mens også farven sølv er blevet indlemmet rundt omkring på bolden. Nationalflagene fra de to værtshold er også blevet indlemmet i bolden. De er i netop farven sølv og omkranser Adidas-logoet samt Euro 2008-logoet.

Bolden består af 14 dele og vejer fra 441 til 444 gram. Desuden er den udviklet af det tyske firma Adidas, og går under navnet ”EUROPASS”. Bolden kan bryste sig med en helt ny PSC-Texture, som Adidas kalder for revolutionerende. Bolden er let nopret, og kan let styres i alt slags vejr, da den nyudviklede overflade giver en utrolig god fornemmelse med bolden for fødderne.

Det er dog ikke kun driblekongerne, som får fordel af den nye overfladeteknologi. Målmændene har et meget lettere tag i bolden, der efter sigende skulle være meget nemmere at holde, grundet den nye overflade.

Bolden minder i høj grad om +Teamgeist, der opnåede stor popularitet. Som beskrevet er der dog et par små justeringer i bolden. Hoveddelen af forbedringer findes i overfladen, der gang på gang fremhæves som revolutionerende.

Spaniens målræv i front, David Villa, siger følgende om bolden:

”Hvad enten jeg bruger mit hoved eller mine fødder, ved jeg at ethvert skud, enhver dribling, eller enhver aflevering vil ende, hvor jeg ønsker det.”

Bliv optimalt klædt på, inden EM-slutrunden starter – Læs vores 60 siders EM-guide – klik her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu