Viborgenserne hentede den brasilianske midtbanespiller til klubben i januar-vinduet, i håb om, at spilleren med det velkendte fornavn kunne løfte holdets spil. Nu forlader han dog det jyske for at vende tilbage til hjemlandet.
Viborg forsøgte i vinterpausen at hente et utal af forstærkninger, dog uden det helt store held. Holdet fra domkirkebyen befinder sig øjeblikket ni point efter AGF, som besidder 10. pladsen i landets bedste række.
En af de mange nyindkøb var Elvis Johnny Correa. Elvis havde en underskrevet en kontrakt, som bandt ham til Viborg helt indtil 2010, men samarbejdet stopper før tid. Elvis fik aldrig den spåede succes i bundklubben. Han nåede end ikke at få sin debut i SAS-ligaen, før han nu rejser tilbage til Brasilien.
“Vi har i VFF et stort ønske om at satse meget på vores egne talenter. Så selvom Elvis er en fin spiller, har vi vurderet, at han ikke i det her forår kan blive aktuel for SAS-ligaholdet, så derfor er vi i fællesskab blevet enige om at ophæve kontrakten. Vi takker Elvis for samarbejdet og ønsker ham alt det bedste fremover,” siger Steffen Højer til klubbens hjemmeside.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar