
Manchester Uniteds førstevalg på målmandsposten, Edwin van Der Sar er ikke med, når de engelske mestre spiller Champions League-kamp mod Roma på tirsdag.
Den store hollænder blev skadet i første halvleg i gårsdagens 1-0-sejr over Birmingham. Van Der Sar blev erstattet af Tomasz Kuszczak, som også på tirsdag skal holde Roma-angriberne fra scoringer. Hovedpersonen udgik med en skadet tå.
Manchester Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, har denne kommentar til klubbens hjemmeside:
”Jeg tror, Edwin har slået tåen. Jeg ved ikke, hvor slemt det er, men vi sender ham til scanning. Han er helt sikkert ikke mod på tirsdag.”
Skriv et svar