Наши партнеры

Menu



Duncans skadespause forlænget

Dansk fodbold

I starten var det ventet, at Morten “Duncan” Rasmussen fra Brøndby måtte sidde udenfor imellem to til tre uger med en fiberskade. De seneste meldinger lyder dog på, at han skal vente fire til seks uger.

Dagen efter, at Rasmussen måtte udgå fra kampen mod FC Nordsjælland med en fiberskade i baglåret, meddelte klublæge Eilif Larsen, at man forventede, at angriberen ville være ude i to til tre uger, inden han kunne gøre comeback.

Nu udtaler Johannes Breum, klubbens sikkerhedschef, sig dog til Brøndbys hjemmeside, at han forventer en pause på fire til seks uger for klubbens ligatopscorer.

“Han fik en fiberskade i det ene baglår. Den slags tager som regel 4-6 uger, og det er udgangspunktet,” sagde Breum om “Duncans” skadespause.

Dog er der gode nyheder med hensyn til klubbens mange andre skadede angribere, da både Peter Madsen og David Williams er i bedring oven på deres egne skadesproblemer.

Klubben vil med den nuværende skadessituation efter al sandsynlighed skulle spille mod Superligaens tophold, AaB, med kun én enkelt decideret angriber i Chris Katongo, men træner Tom Køhlert har dog leget med tanken om enten at flytte lange Per Nielsen væk fra sin nuværende bænkeplads og op som frontmand eller at rykke nogle angribere op fra klubbens U-trup.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu