Brøndbys angriber, Morten Duncan Rasmussen, må sidde ude i mindst et par uger, da han har pådraget sig en kraftig
forstuvning.
Brøndbys angriber, Morten Duncan Rasmussen, var i gårdagens pokalopgør mod OB nødt til at lade sig udskifte, da han blev skadet. I dag blev han undersøgt af klubbens lægestab. Herefter kunne man meddele, at der heldigvis ikke er brækket noget hos angriberen, men at han må sidde ude i mindst et par uger.
”Vi har taget et røntgenbillede og der er en kraftig forstuvning, men ikke noget, der er brækket. Det betyder, at han under alle omstændigheder er ude i de første par weekender, og så må vi se hvor god vi kan gøre ham. Det kan godt komme til at tage længere tid,” fortæller Brøndby-læge Eilif Larsen til bold.dk.
Rasmussen har i skrivende stund repræsenteret holdet i 12 ud af Brøndbys i alt 13 kampe i denne sæson.
Skriv et svar