Chelseas nye manager, Avram Grant, forventer, at have sin træfsikre angrebsstjerne Didier Drogba tilbage til weekendens Premier League-opgør mod Fulham.
Didier Drogba har været hårdt savnet i Chelsea. Han har ikke spillet siden nederlaget til Aston Villa i starten af september måned, grundet en knæskade. Nu ser det dog lysere ud for ivorianeren, ifølge Chelseas manager, Avram Grant.
”Vi vil teste spillerne i dag og i morgen for at sikre os, at alting er i orden, men Didier vil formentlig være tilbage,” sagde Grant til Sky Sports og fortsatte:
”Som manager vil jeg gerne have alle spillere klar til kamp, og jeg er meget glad for, at Didier er den første, der vender tilbage.”
De to holdkammerater Frank Lampard og forsvarsspilleren Ricardo Carvalho er ligeledes på vej tilbage, men ingen af dem når at blive klar til Fulham-kampen.
Skriv et svar