Ikke mindre end seks scoringer, to straffespark, og to udvisninger blev det til, da Dortmund og Schalke tørnede sammen. Dramatikken sad i højsædet, men opgøret endte uafgjort efter et brillant comeback af Dortmund.
Et lokalderby mellem Dortmund og Schalke blev i dag klokken 15:30 skudt i gang, og man kan nu se tilbage på, hvad var en utrolig dramatisk kamp. Den tidligere FC Midtjylland-spiller, Mohamed Zidan, fik opgørets første 64 minutter på banen, dog uden videre at gøre et indhug.
Dramatikken huserede fra start med intense nærkampe og skulderskub, så det brager. Schalke kom bedst fra start, og så fra start ud som det mest angrebsivrige hold. Første scoring indtraf i det minut, da Farfan satte bolden ind bag Dortmund-keeperen til stor jubel hos Schalke-tilskuerne. Herfra gik det kun bedre og bedre for Schalke-mandskabet, indtil man til sidste i kampen fik sig noget af et chok.
Forinden var Schalke dog i fuld vigør, og man gjorde det således også til henholdsvis 2- og 3-0, ved Rafinha og Heiko Westermann.
Mohamed Zidan vil sandsynligvis ikke se tilbage på denne kamp med glade tanker, da publikum efter hans udskiftning i det 64 minut, skulle blive vidne til noget af et comeback. Den indskiftede Alexander Frei fik en afgørende rolle for kampen. Først havde han i det 67’ende minut næstsidste fod på 3-1-reduceringen Neven Subotic og tre minutter senere satte han sig selv i den scorende rolle. Christian Pander og Fabian Ernst blev herefter udvist, og så blev det reelt et skydetelt omkring Schalkes mål. I det 90’tyvende fik Dortmund endelig sat udvisningen i kassen, efter Alexander Frei scorede på straffe.
Kampen endte derved 3-3, og Dortmund og Schalke er fortsat ubesejrede med begge to sejre og to uafgjorte.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar