FC Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, forklarer, at københavnerne måler sig selv på et internationalt niveau.
I aften møder FC København hjemme FC Moskva i UEFA Cuppens første runde. Københavnerne vandt første opgør 2-1 i Moskva, og står dermed med et godt udgangspunkt før aftenens affære.
FC Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, forklarer på klubbens hjemmeside, hvorfor det er væsentligt at avancere.
”Med al respekt for en national liga, der er blevet stærkere og stærkere i de senere år, så har vi i F.C. København valgt at lade os måle efter international målestok, og i det perspektiv vil det være af stor betydning at lægge minimum fire yderligere kampe i gruppespillet til indeværende sæsons europæiske regnskab,” fortæller Østergaard til klubbens hjemmeside.
”Med en samlet sejr over FC Moskva vil Byens Hold for tredje sæson i træk være deltager i et europæisk gruppespil, hvilket som minimum vil bringe antallet af betydende internationale kampe i sæsonerne 06/07, 07/08 og 08/09 op på 30. En eventuel kvalifikation til UEFA Cuppens gruppespil vil altså betyde, at vi på tre sæsoner når at spille næsten lige så mange betydende internationale kampe som vi spiller nationale kampe på en sæson i SAS Ligaen,” siger Østergaard.
Derudover glæder Don Ø siger over, at FCK som det eneste danske mandskab, har været repræsenteret i Europa igennem de seneste otte sæsoner.
Skriv et svar