Наши партнеры

Menu



Dobbelt landstræner-afgang i dag

Andet fodbold

I dag gik Ukraines landstræner Oleg Blokhin af, mens Serbiens mand i spidsen, Javier Clemente, modtog en fyreseddel.

Oleg Blokhin formåede ikke, at kvalificere Ukraine til EM-slutrunden, derfor traf han i dag selv konsekvensen, og gik af som landstræner.

”Efter fire år med holdet trækker jeg mig tilbage, for jeg mener ikke jeg har mere at give. Jeg giver ingen andre end mig selv skylden for, at vi ikke kvalificerede os,” fortalte Blokhin ifølge ESPN.

Den 55-årige træner, trådte til i september måned 2003, og førte mandskabet til VM-kvartfinalen i 2006, hvilket også blev bedste resultat nogensinde.

Værre blev det for Serbiens Javier Clemente, der ikke selv afgjorde sin skæbne i trænersædet. Spanieren formåede ligesom Blokhin ikke at føre sit hold til EM-slutrunden, og dette var altså nok til en fyreseddel, oplyste præsidenten for fodboldforbundet, Zvezdan Terzic.

“Resultaterne er altid det endelige barometer for, om man har haft succes eller ej, og vi har besluttet ikke at forlænge Clementes kontrakt, som udløber den 31. december,” sagde Terzic.

Clemente har tidligere også været træner for det spanske landshold.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu