Milans brasilianske målmand, Nelson Dida, har forlænget sin kontrakt til 2010.
Didas kontrakt stod til at udløbe til sommer, og der var derfor grund til megen spekulation omkring, hvorvidt han også var at finde i Milano næste år. Blandt andet har Barcelona ifølge rygter været interesseret i målmanden.
Disse er nu en gang for alle blevet gjort til skamme, da den brasilianske målmand i dag forlængede sin kontrakt til 2010.
Da nyheden kom frem til dagens træning, skulle Dida være blevet mødt med klapsalver fra sine holdkammerater. Sidst men ikke mindst, bremser dette den seneste tids rygter omkring Milans interesse i Gigi Buffon.
Skriv et svar