Наши партнеры

Menu



Deschamps: Alle vil blive

Italiensk fodbold

Da Juventus i sommer blev tvangsnedrykket til Serie B, som følge af Calciopoli-skandalen, skiftede mange af de store stjerner væk. Dog lykkedes det for “Den Gamle Dame” at holde på nogle af de store stjerner, da disse gerne ville tage udfordringen op. Heriblandt Alex Del Piero, Pavel Nedved, David Trezeguet og Gigi Buffon.

I den senere tid, har det været fremme, at nogle af disse spillere ønskede at skifte væk, men disse rygter manes nu til jorden af Didier Deschamps, Juventus’ træner: “Noget har ændret sig. Nu vil alle blive i Juventus. Når begge parter ønsker at blive sammen, er det meget lettere at nå til en aftale. Klubben arbejder meget hårdt på at holde på sine stjerner,” fortæller han til channel4.com .

Han kommenterer desuden på Buffon, som i lang tid er blevet sat i forbindelse med Milan og Inter: “Jeg ville ikke bytte Gigi (Buffon red.) for nogen spiller i verden. Heller ikke for Gerrard, han er for dyr for klubben. Ikke engang fire eller fem spillere, ville få mig til at gå af med Buffon.”

Omkring David Trezeguet, siger han: “David har ændret sin attitude. Det ser ud som om, han ønsker at blive.”

Det vil utvivlsomt glæde fans af “La Vecchia Signora”, at to af klubbens største stjerner ønsker at blive.

Klubben ligger lige nu alene i front af Serie B, og ser derfor ud til at opfylde målet omkring en hurtig genrejsning.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu