Наши партнеры

Menu



Dervelds kontrakt ophævet

Dansk fodbold

Den 31-årige hollænder, Fernando Derveld, og Esbjerg fB har i dag indgået en aftale, om at ophæve deres treårige kontrakt, der nu ellers først udløb 30. juni 2009.

Fernando Derveld kom til Esbjerg i sommeren 2006 fra hollandske Heerenveen.

Han nåede i alt at spille 39 kampe for vestjyderne, men havde især i sidste sæson svært ved at få spilletid på holdet i SAS Ligaen, og dermed er klubben og spilleren blevet enige om at ophæve Dervelds kontrakt.

Inden Derveld kom til fra Heerenveen, havde han blandt andet haft en succesfuld periode hos fynboerne, OB, men han har tydeligvis ikke levet op til forventninger, Esbjerg har haft til ham.

”Fernando kom til klubben ledsaget af store forventninger, idet han i årene i OB opnåede at blive en profil i SAS Ligaen,” siger EfB’s sportsdirektør, Niels Erik Søndergård, til klubbens hjemmeside.

”Men han nåede i tiden i Esbjerg på grund af både sportslige og personlige forhold ikke at sætte det markante præg på EfB’s hold, som vi havde forventet,” tilføjer Søndergård.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu