Ifølge tyske Bild skulle Dennis Sørensen være sat i forbindelse med bundesligaen nærmere bestemt klubben Energie Cottbus.
Dennis Sørensen har altid været åben for at komme til udlandet og prøve kræfter der. FC Midtjylland-spilleren føler sig moden nok til at prøve sit talent af i en større liga, og dette kan meget vel komme på tale nu.
Den tyske avis Bild meddeler i hvert fald, at bundesligaklubben Energie Cottbus har set sig stærkt interesseret i danskeren.
Det forlyder, at forhandlingerne vil gå i gang i en af de kommende dage, dog vil hverken FC Midtjyllands sportsdirektør, Jens Ørgaard, eller Dennis Sørensens agent, Ivan Marko Benes bekræfte dette.
Energie Cottbus rykkede sidste sommer op til Bundesligaen, hvor de i den forgangne sæson sluttede på en 13.-plads.
Et eventuelt salg af Dennis Sørensen menes at kunne indbringe midtjyderne omkring 10 millioner kroner på bankkontoen.
Skriv et svar