Наши партнеры

Menu



Den mulige afløser til Capello er klar

Spansk fodbold

Tyskeren Bernd Schuster, som i øjeblikket er træner for Getafe har tidligere været rygtet til Real Madrid, og han skulle ifølge det tyske fodboldforbunds hjemmeside være klar til at overtage kongeklubben, hvis Fabio Capello bliver fyret.

På trods af, at den italienske træner Fabio Capello i går førte Real Madrid til den første triumf i fire sæsoner, så er hans fremtid i klubben bestemt ikke sikker, hans mulige afløser som tidligere har været sat i forbindelse med kongeklubben Bernd Schuster, har udtalt, at han er parat til at overtage hovedstadsklubben.

”Jeg spekulerer ikke vanvittigt over det, og jeg siger derfor kun, at jeg er klar til at træne Real Madrid i næste sæson. Jeg har forberedt mig på det igennem længere tid, og Real er lidt med i mine planer,” fortalte Getafe-træneren til det tyske fodboldforbunds hjemmeside.

Schuster, som tidligere på sæsonen har afvist at have indgået en forhåndsaftale med Real, påpeger samtidig, at tiderne har ændret sig, og situationen ser lysere ud i klubben, end den har gjort det længe, efter at madrilenerne formåede at vinde deres 30. mesterskab.

”Hvis der ikke sker noget, fordi Real vandt mesterskabet, så okay. Så sker det nu en gang ikke. Jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske i denne og de kommende uger,” sagde Getafe-træneren, som sammen med sit hold Getafe skal spille pokalfinale i Copa del Rey mod Sevilla.

Som det tidligere har været oppe i medierne, vil et Schuster-skifte til Real Madrid åbne op for, at Michael Laudrup kan overtage trænersædet i Getafe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu