Наши партнеры

Menu



Demba-Nyrén: En stor misforståelse

Dansk fodbold

Det er lykkedes for Ekstra Bladet at komme i telefonisk kontakt med den forsvundne Esbjerg-spiller, Njogu Demba-Nyrén, han fortæller, at det hele er en stor misforståelse.

Esbjerg-cheftræner Troels Bech var bestemt ikke glad, da han ved fredagens vintertræning måtte konstatere, at Njogu Demba-Nyrén endnu en gang ikke var mødt op. Det er anden gang, at Demba-Nyrén har udeblevet for træning. Senest var det tilfældet efter sommerpausen, hvor ingen havde hørt fra den svenske angriber.

Det er lykkedes Ekstra Bladet at komme i telefonisk kontakt med Demba-Nyrén, og ifølge ham, drejer det sig om en stor misforståelse.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at træningen allerede skulle starte fredag. Jeg har hele tiden haft opfattelsen af, at det var 6. januar,” fortalte angriberen fra en telefon i Gambia til Ekstra Bladet.

”Det er en kæmpe misforståelse det her. Jeg kom for sent efter sommerferien, fordi jeg blev syg, og derfor er jeg utrolig ked af, at det her sker nu. Jeg blev meget chokeret over, at jeg pludselig bliver beskrevet som en, der bliver væk fra træningen. Jeg kommer hjem med fly fra Banjul og er i Esbjerg den 8. januar,” fortalte Esbjerg-topscoreren.

Men da Ekstra Bladet endvidere spurgte ham om, hvordan hans hjemkomst den 8. januar hænger sammen med, at han troede, at træningen startede i dag, røg telefon-forbindelsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu