Наши партнеры

Menu



Debutanter viste vejen i Brøndby-sejr

Dansk fodbold

Den tidligere Brøndby-spiller Thomas Kahlenberg gæstede sammen med resten af Auxerre-holdet her til aften Brøndby Stadion. Her lykkedes det Brøndby, med flere debutanter med fra start, at hive en sejr hjem.

Der var mødt hele 15.889 tilskuere op til kampen mellem Brøndby og franske Auxerre på Brøndby Stadion. Thomas Kahlenberg, som tidligere har spillet i Brøndby med stor succes, var med hos Auxerre, men holdet måtte tage til takke med et lidt overraskende 2-1-nederlag til et Brøndby-hold, der havde flere nye spillere med på banen fra start.

Peter Madsen var en af disse, og efter blot fire minutters spil havde han bragt de blå/gule i front. En flot scoring af den hjemvendte angriber, efter et godt indlæg fra Kasper Lorentzen.

En anden debutant var Tobias Mikkelsen, som er hentet i Lyngby, og han skulle også vise sine kvaliteter. Han var manden bag det straffespark, som anfører Per Nielsen sikkert udnyttede til slutresultatet 2-1.

Thomas Kahlenberg viste også et par af sine kvaliteter. Han var blandt andet oplægger til Auxerres mål, som blev scoret af den polske landsholdspiller, Ireneusz Jelen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu