Наши партнеры

Menu



De la Red vil ikke opgive karrieren

Spansk fodbold

Ruben de la Red vil ikke opgive sin fodboldkarriere, som foreløbigt har stået på standby i et år, efter hans mystiske kollaps under en kamp for Real Madrid.

Den 30. oktober 2008 mistede de la Red bevidstheden i en kamp mod Real Unión og et comeback kan have lange udsigter for midtbanespilleren, der af Real Madrid er afskrevet til at spille i den her sæson.

”Ingen kan fortælle mig, hvad der skete, og hvad der forårsagede det. Jeg mister ikke håbet om at spille igen, men der skal foretages tilstrækkeligt med test til, at lægerne og jeg kan træffe den rigtige beslutning,” siger Ruben de la Red ifølge Reuters til spansk radio.

Ruben de la Red har spillet hele sin karriere i Real Madrid, kun afbrudt af et lejeophold i Getafe i sæsonen 2007-08, hvor han blev trænet af Michael Laudrup og det ophold var så succesrigt, at han fik spillet tre landskampe for Spanien.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu