Det er lykkedes Espanyol at nå til enighed med stjernespilleren Iván de la Peña, så “den lille Buddha” er sikret i den catalanske klub i to år endnu.
Efter en mildest talt imponerende slutspurt i Primera División, endte det med at Espanyol sikrede sig endnu en sæson i Spaniens bedste fodboldrække. Foruden dette, så skriver klubben på sin officielle hjemmeside at man også har sikret sig Iván de la Peña i yderligere to år, da han har fornyet sin kontrakt.
Der har floreret rygter om interesse fra Premier League-klubben Bolton, men alle rygter er hermed manet til jorden, da Iván de la Peña tager endnu en tørn i den spanske liga.
Udover Iván de la Peña, så har også den talentfulde målmand Carlos Kameni, samt forsvarsspillerne David García og Javi Chica sat deres signaturer på nye kontrakter hos Espanyol.
Skriv et svar