DBU vil gå nærmere ind i sagen om den 7. klasse, som FCK har tænkt sig at lave i deres projekt ”School of Excellence”, hvor forbundet vil undersøge om det lever op til reglerne på det område.
Fodboldforbundet har tidligere været skeptiske omkring lignende tiltag og det har fået dem til at få en styregruppe til at kigge nærmere på tingene, for at undersøge om de lever op til reglerne.
”Nu må vi have afklaret, hvordan det her projekt er skruet sammen. Hvad er der lovet og stillet i udsigt, og hvad er de gensidige forpligtelser. Og så må vi på den baggrund vurdere, om der er nogen overtrædelse af vores love og regulativer. Er der ikke det, så er det noget principielt, som vi skal diskutere i vores bestyrelse, og så må vi bagefter se på, hvordan vi forholder os til det fremadrettet,” udtaler DBU’s formand, Allan Hansen, til Berlingske Tidende.
Allan Hansen erkender dog, at FCK ikke har tænkt sig at skrive kontrakt med børnene under 15 år, men han vil alligevel gerne undersøge sagen nærmere.
Skriv et svar