Наши партнеры

Menu



DBU-overskud på hele 10 mio. kroner

Dansk fodbold

DBU forlader regnskabsåret 2008/2009 med et overskud på godt ti millioner kroner, oplyser forbundet i dag.

DBU’s overskud for regnskabsåret 2008/2009 viste sig at blive godt fem millioner kroner mindre end man havde forventet. Alligevel forlader fodboldforbundet regnskabsåret med et overskud på godt og vel ti millioner kroner.

”I en tid hvor mange virksomheder, idrætsorganisationer og professionelle sportsklubber har svært ved at få økonomien til at hænge sammen er der grund til at være ovenud tilfreds med det gode resultat, uagtet at en del af overskuddet skal tilskrives øgede kapitalindtægter i form af renter og kursreguleringer,” forklarer generalsekretær Jim Stjerne Hansen til DBU’s hjemmeside og tilføjer:

”Det er glædeligt, at vi på trods af finanskrise og de forholdsvis hårde tider, er i stand til at fastholde et ekstremt højt aktivitetsniveau og endog skabe økonomisk base for yderligere udvikling af dansk fodbold på alle niveauer.”

Ved det forrige regnskabsår kom DBU ud med et underskud på 14 millioner kroner. For det kommende regnskabsår 2009/2010, forventer man et overskud på over ti millioner kroner, som følge af kvalifikationen til sommerens VM-slutrunde i Sydafrika.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu