DBU’s generalsekretær, Jim Stjerne Hansen ser gerne, at den danske landstræner, Morten Olsen, forbliver i sit nuværende job frem til EM i 2012.
Morten Olsen har igennem det sidste årti stået i spidsen for Danmarks nationale fodboldmandskab, men den aldrende træners nuværende kontrakt med DBU løber kun til og med VM i 2010. Dog har forbundet interesse i at forlænge den nuværende kontrakt med træneren, så dens varighed forøges til EM i 2012.
”Jeg så meget gerne, at Morten tog to år mere,” udtaler generalsekretær Jim Stjerne Hansen til TV2 Sporten og fortsætter:
”Det er Morten der afgør, om vi skal have en forhandling, om hvorvidt vi skal forlænge aftalen, for vi har jo signaleret, at vi er interesserede i at drøfte en forlængelse.”
Morten Olsen har ikke selv været ude at snakke om, at han stadig ønsker at bibeholde sit nuværende landstrænerjob.
Skriv et svar