Наши партнеры

Menu



DBU-nomineringer: Årets Træner 2009

Dansk fodbold

Mandag den 9. november bliver det store fodboldshow, Dansk Fodbold Award 2009, afholdt i Cirkusbygningen, som ligger i København. DBU præsenterede i dag de nominerede til den prestigefyldte titel ”Årets Træner 2009”.

Morten Olsen:

“Morten Olsen har som landstræner for det danske A-landshold, trods mange udfordringer i form af afbud og skader i den danske landsholdstrup i denne VM-kvalifikation, alligevel på fornem vis bragt Danmark i en situation nu, hvor vi selv kan afgøre, om vi kommer med til VM-slutrunden i Sydafrika i 2010. Han har formået at forene det at have en mening og en filosofi, om hvordan man gerne vil spille fodbold, og samtidig formået at lave ‘de muliges kunst’, nemlig at få det optimale ud af det spillermateriale, han har til rådighed,” skriver DBU på sin hjemmeside.

Lars Olsen:

“Lars Olsen er tidligere landsholdsspiller og europamester i fodbold og nuværende fodboldtræner i OB. Han blev i 2006 kåret som ‘Årets Træner’, som han igen nu er nomineret til.

I sin trænerkarriere har Lars Olsen på få år opnået store succes’er. I sæsonen 2005-2006 førte han Randers FC op i Superligaen samtidig med at han førte holdet til sejr i landspokalturneringen. I 2006 blev Lars Olsen endvidere kåret som årets træner i Danmark af DBU på grund af Randers FCs og hans egen succes. Og efter sølvmedaljer til OB i sidste sæson, har han nu for alvor markeret fynboerne som et tophold i dansk fodbold,” skriver DBU på sin hjemmeside.

Ståle Solbakken:

“Efter at have fået sat en brat stopper for sin aktive spillerkarriere, kastede den unge nordmand sig i stedet over trænergerningen. I januar 2006 blev han således ansat som cheftræner i FC København og københavnerne, der under nordmandens ledelse har vundet det danske mesterskab tre gange ud af fire mulige. Ligeledes har klubben haft stor succes på det europæiske nivau. Sidste sæson kunne Ståle Solbakken og resten af truppen glæde sig over ‘the double’ i hus – dansk mester og dansk pokalvinder,” skriver DBU på sin hjemmeside.

Carsten Broe:

“Carsten Broe har været vidt omkring som dansk fodboldtræner, senest som cheftræner for SønderjyskE. I 2007 blev han Ole Schwennesens afløser i det sønderjyske, hvor han blev hentet til fra Nykøbing Falster Alliancen. Opgaven for den nye træner var klar – sørg for at SønderjyskE bliver i landets bedste række – en klub som alle eksperter og sportspressen havde dømt som sikker nedrykker. Carsten Broe satsede satsede dog selvsikkert sine feriepenge hos bookmakerne – og reddede både klubben og feriepengene, der fik en noget større værdi,” skriver DBU på sin hjemmeside.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu