Наши партнеры

Menu



DBU anker ikke 3-0-nederlaget

Dansk fodbold

Dansk Boldspil Union har i samråd med sine jurister besluttet ikke at anke 3-0-nederlaget i skandalekampen mod Sverige.

I første omgang havde DBU appelleret den første strafudmåling til UEFA’s appeludvalg. Dette betød blandt andet, at bøden på en halv million blev halveret, samt at karantænen til Parken blev sænket fra fire til to kampe. Nederlaget på 3-0 til Sverige blev der til gengæld ikke ændret ved.

Havde DBU valgt at anke nederlaget skulle sagen indbringes for den internationale sportsdomstol CAS, men det danske fodboldforbund besluttede ikke at anke afgørelsen, som dermed står ved sin magt.

Forbundet vil i stedet forsøge at få UEFA til at ændre reglerne således, at de sportslige omstændigheder ikke kan afgøre fodboldkampe i fremtiden.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu