Curtis Davies var hele sidste sæson lånt fra West Bromwich Albion til Birmingham-klubben, Aston Villa. Forsvarsspilleren har nu fået en permanent kontrakt i Aston Villa.
Davies fik ikke specielt mange kampe i den for nyligt overståede sæson, grunden til dette skal findes i at han var skadet stort set hele sæsonen.
Alligevel har Aston Villas manager, Martin O’Neill valgt at tilbyde forsvarsspilleren en permanent kontrakt, da han tydeligvis var tilfreds med det han så, i de kampe hvor Davies deltog, og dette tilbud sagde Curtis Davies ikke nej til.
Davies skiftede til West Bromwich fra Luton i 2005, men nu er hans eventyr i West Bromwich altså slut, og nye udfordringer venter for ham i Birmingham.
”Jeg tror alle ved hvilken kamp jeg ser frem til. Kampen mod Bromwich d. 20. September,” siger Davies ifølge goal.com og tilføjede:
”Jeg er nødt til at fortsætte med at udvikle mig. Jeg kan ikke bekymre mig om en individuel kamp, lige så meget som jeg elsker at spille den kamp, der er meget mere end det i en sæson – forhåbentlig med en lang deltagelse i Europa.”

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar