Наши партнеры

Menu



Dansker begræder kollegas farvel

Engelsk fodbold

Den danske midterforsvarer Daniel Agger begræder sin kollega Sami Hyppiäs farvel, når den rutinerede finne siger farvel til Liverpool og goddag til Bayer Leverkusen.

Nok mister den danske landsholdsspiller Daniel Agger en konkurrent i Sami Hyppiä, men Agger understreger at han også mister en nær ven og en mentor.

“Jeg er meget trist over at se Sami Hyypiä forlade Liverpool. For mig personligt vil han været et stort tab og også et enormt tab for fodboldklubben,” siger Agger til Liverpools hjemmeside og tilføjer:

“Af alle de spillere og folk i Liverpool, som hjalp mig med at finde mig til rette på et nyt hold, i et nyt land og i en ny liga, var han klart den vigtigste. Han hjalp mig mest.”

Sami Hyppiä forlader Merseyside-klubben til fordel for Bundesliga-klubben Bayer Leverkusen, hvilket tyskerne kommer til at drage nytte af, mener Agger.

“Han har været fantastisk for denne klub i ti år, nu vil han blive en stor spiller for Bayer Leverkusen. De har skrevet kontrakt med en af de bedste forsvarere i England, som han stadig er efter min mening,” siger Daniel Agger.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu