Наши партнеры

Menu



Danske klubber i bowlen

Dansk fodbold

22. juni bliver spændingen udløst, når de danske klubber, der skal deltage i de store europæiske turneringer, finder deres modstandere.

Klubbernes placering i SAS Ligaen er knap en realitet, før der kigges frem mod næste sæson. Den 22. juni foretages således lodtrækning for de klubber, der skal ud i kvalifikationskampe for at komme i Champions League og den nye Europa League. Lodtrækningen varetages af UEFA´s præsident Michel Platini og generalsekretær David Taylor.

For Danmarks vedkommende vil FC København som nye danske mestre være at finde i lodtrækningen med relation til Champions League. UEFA har ændret reglerne, så kvalifikationen til Champions League bliver mere jævnbyrdig. FC København kan således ikke trække hold fra de på papiret stærkere ligaer som den engelske og italienske, og desuden skal de først i kamp i anden kvalifikationsrunde.

OB og Brøndby endte på henholdsvis anden- og tredjepladsen i SAS Ligaen og skal derfor spille i Europa League. De får følgeskab af Randers FC, da Danmark ligesom Norge og Skotland er bevilget en ekstra plads på grund af fair play.

Udover lodtrækningen den 22. juni afholdes endnu en lodtrækning den 17. juli for videre kvalifikationskampe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu