Наши партнеры

Menu



Dansk udlændingeregel droppes

Dansk fodbold

I Danmark overvejes det kraftigt, at følge trop med vores svenske-naboer, der i weekenden afskaffede reglen om maksimalt brug af tre såkaldte ikke-EU-spillere.

Danmarks svenske-naboer kunne i denne weekend offentliggøre, at de fra den kommende sæson ikke har nogen begrænsning på, hvor mange spillere uden europæisk pas, som klubben må bruge til hvert enkelt opgør.

Denne udlængeregel strider nemlig mod EU’s reglement, hvilket betyder, at det er en selvfølgelighed, at denne regel skal fjernes fra den danske lovgivning. Divisionsforeningen arbejder i øjeblikket på sagen.

”Det er selvfølgelig med baggrund i samme argumentation, som man har i Sverige. Vi kan ikke have nogen regler, der er imod den internationale lovgivning,” fortalte Divisionsforeningens formand, Thomas Christensen, til Politikens hjemmeside.

Dette betyder dog ikke, at SAS Liga-klubberne kan stille med elleve spillere uden europæisk pas i startopstillingen, det er nemlig muligt, at beskytte dansk fodbold mod en udlændingeinvasion gennem andre metoder.

”Vi må gerne lave nogle regulativer, som gør, at indvandringen i dansk elitefodbold reguleres. Man kender det fra England og flere andre lande. Det kan for eksempel være, at man skal være landsholdsspiller i sit pågældende land, for at komme ind. Eller at man skal have en vis løn,” udtalte Thomas Christensen.



Kommentér

En kommentar til “Dansk udlændingeregel droppes

  1. Andreas Johnke siger:

    Det ville da være forfærdeligt for dansk fodbold hvis vi havde Beveren tilstande i Danmark… Altså et hold uden en eneste dansker på..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu