Werder Bremens danske midtbanespiller Daniel Jensen har kontrakt udløb efter næste sæson. Allerede nu er der mange interesset i danskeren.
Leverkusen, Schalke, Espanyol, Mallorca, Osasuna, Middlesbrough, Everton, Blackburn og rivalerne fra Hamburg SV, er alle ude efter Werder Bremens Daniel Jensen, hvis kontrakt udløber efter næste sæson.
“De har givet udtryk for, at de gerne vil beholde mig, men det skal selvfølgelig også være på de rigtige betingelser. Jeg så helst, at det var sket for et halvt år siden, men det er ikke sket endnu, så lige nu kan jeg kun forholde mig til facts, og det er at jeg har et år tilbage af min kontrakt i Werder Bremen,” sagde Daniel Jensen til TV2 Sporten
Et skifte til de evige rivaler fra Hamburg SV kan komme på tale for danskeren: “Hamborg er ikke udelukket. Det skal jeg ikke være bleg for at sige. Det ligger jo også her i norden, hvor jeg føler mig godt tilpas, så det vil jeg ikke være afvisende overfor. Men det er som sagt ikke noget jeg kan spekulere i, når jeg stadig har et år tilbage i Bremen og ikke har hørt noget konkret om et bud endnu.”
Daniel Jensen ventes at være med i Werder Bremens trup, når de i morgen tager imod Espanyol i UEFA Cup’en, hvor tyskerne skal indhente et 3-0 nederlag fra det første opgør.
Af de klubber, der er interesserede, så vil jegda klart sige, at Schalke er det mest attraktive, dog er det ikke sikkert, at han får fast spilletid der. Derfor kan en klub som Hamburg også være interessant, bare de ikke rykker ned i år 🙂
Hamburg tror jeg ikke ryger ned. Ellers kan jeg kun være enig i, at Schalke er mest attraktive. Kan M'boro, Espanyol eller Everton begynde, at være med, hvor det er sjovt er de bestemt også nogen gode muligheder.
Jeg synes at Osasuna eller Blackburn ville være de mest interessante emner…