Наши партнеры

Menu



Dansk målfest på NRGI Park

EM 2008

Før kampen talte eksperter om, at man ikke måtte betegne nogle fodboldkampe som walkover, men aftenens modstander, Liechtenstein, lignede fra start en overkommelig modstander, og formåede da heller aldrig at vise klør i en kamp, som det danske landshold styrede til fulde.

NRGI Park dannede for første gang nogensinde rammerne til landsholdets EM-kvalifikation, grundet skandale-opgøret mod Sverige i Parken.

Danskerne sad solidt på spillet fra start, og Liechtenstein lignede ikke et faretruende holdet, hvilket man også kunne se på deres plads i tabellen.

Kampens første mål faldt efter blot to minutter og tredive sekunder. Efter et hjørnespark headede Lausen bolden videre til Morten Nordstrand, der tæmmede bolden, hvorefter han bankede bolden ned ved venstrestolpe, og gav dermed danskerne den bedst tænkelige start på kampen, samt blev noteret for sit første mål for A-landsholdet.

Bare ti minutter efter lå bolden endnu en gang i Liechtensteins mål. Kampens andet mål blev scoret på endnu et hjørnespark. Bolden blev headet videre til Martin Laursen, der kunne heade bolden ind i målet til en 2-0-føring, samt notere sin anden scoring på det danske landshold.

De danske tilskuere fik i aften valuta for pengene. Efter 18 minutters spil spillede Leon Andreasen en lang bold op til Jesper Grønkjær, der spillede bolden videre i dybden til Rommedahl på kanten, der hurtigt kiggede op, hvorefter han lagde bolden ind for fødderne af Jon Dahl Thomasson, der med sin velkendte inderside sparkede bolden sikkert i mål.

Efter 35 minutters spil fik Helveg al den tid som han skulle bruge til at lægge en perfekt aflevering til Nordstrand, der headede bolden ned for fødderne af Jon Dahl, der lobbede bolden over en Liechtenstein-forsvarer, således at Nordstrand kunne løbe bolden i møde og lægge den ind bag Liechtensteins keeper, Peter Jehle, til resultatet 4-0.

Fem minutter inde i anden halvleg kom Liechtensteins Mario Frick gennem i danskernes felt efter en flot dribletur, men Thomas Sørensen tog skuddet fra Frick.

Danskerne satte tempoet lidt ned i anden halvleg, men formåede dog at få tilspillet sig nogle enkelte store chancer. Eftersom sejren så ud til at komme i hus, valgte Morten Olsen at skifte tre af de fire danske spillere ud, der risikerede karantæne, ved deres andet gule kort. Disse fire var Jon Dahl Tomasson, Jesper Grønkjær, Daniel Agger og Dennis Rommedahl, sidstnævnte var den eneste af disse fire, der spillede kampen ud.

Man fornemmede hurtigt på danskerne, at de var godt tilfredse med deres resultatet, og bare ville køre sejren sikkert hjem, og fokusere på næste EM-kvalifikationskamp mod Spanien, der helt sikkert vil give danskerne mere modstand end aftenens modstandere fra Liechtenstein, der ikke har sin egen liga, men i stedet spiller i den schweiziske.

Kampen endte 4-0. Dermed lever Danmarks EM-drømme fortsat.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu