Наши партнеры

Menu



Dansk Genoa-bænkevarmer udlejet

Italiensk fodbold

Genoas danske forsvarsspiller, Magnus Troest, er i dag blevet udlejet til den spanske klub Recreativo Huelva på en lejeaftale, eftersom han ikke kunne få spilletid i den italienske klub.

Siden Magnus Troest forlod FC Midtjylland til fordel for et udlandseventyr, har han kæmpet hårdt for at opnå succes.

Først tog han turen til italienske Parma, som han var med til at kvalificere holdet til Serie A, og denne sommer røg han videre til Genoa, men de har endnu ikke valgt at gøre brug af ham. Derfor kunne han i dag satte sin underskrift på en lejeaftale med spanske Recreativo Huelva, som man finder i den næstbedste række.

”Jeg havde regnet med at blive i Italien, og det havde egentlig nok også været det bedste, så jeg ikke skulle skifte land en gang til. Som type er jeg måske heller ikke den der passer bedst ind i spansk fodbold, men jeg må jo give den en skalle, og så håbe, at det kan være med til at udvikle mig,” forklarer Troest til bold.dk.

Han er blevet udlejet til Huelva for resten af sæsonen, og den spanske klub har fået indføjet en option i kontrakten, således, at de har fortrinsret til at købe spilleren efter sæsonen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu