
Den danske FIFA-dommer Peter Rasmussen står over for en stor udfordring, når Europa League-turneringen sparkes i gang. En af turneringens første kampe vil blive afviklet med seks dommere på banen, og derfor skal denne løsningsmodel testes som et led i UEFA’s nye dommertiltag.
FIFA-dommeren, danske Peter Rasmussen, får et stort ansvar, når han skal lede et dommerteam af seks mand i Europa League-kampen mellem FC Timisoara og Dinamo Zagreb, som afvikles i første runde.
Rasmussens dommerteam består af Martin Wulff og Niels Høg, mens Anders Hermansen og Michael Svendsen vil skulle fungere som assisterende dommere. Sidst, men ikke mindst, er Lars Christoffersen udvalgt som fjerdedommer.
”Der er tale om en forsøgsordning, hvor kampens dommer vil blive assisteret af to kolleger, der som udgangspunkt skal fungere i straffesparksfeltet og lige bagved hver deres mållinje modsat den nærmest placerede linjedommer,” skriver DBU på sin hjemmeside.
UEFA har udpeget Rasmussen som hoveddommer, mens DBU har stået for udvælgelsen af de to assisterende dommere.
Skriv et svar