
Thisteds Peter Bechmann er i disse dage til prøvetræning i den norske klub Molde.
Peter Bechmann har i denne sæson scoret 15 1. divisionsmål for Thisted, og det har vagt opsigt i norske Molde, der i disse dage har den målfarlige danske angriber til prøvetræning.
“I løbet af to dage skal han lære klubben at kende, og så får vi at se hvad han kan. 1. juli åbnes et nyt transfervindue, så lige nu er det tid til at se på nye spillere. Så må tiden vise, om det bliver aktuelt med et køb,” sagde den tidligere Molde-spiller og nuværende Molde-direktør Tarje Jacobsen til klubbens hjemmeside.
Thisted kæmper i øjeblikket hårdt for overlevelse i den danske 1. division. Holdet ligger ét point over nedrykningsstregen, og deres næste kamp mod AB, der har to point mere end Thisted, bliver uhyrer vigtig for den lille klub.
Skriv et svar