
DBU meddeler på deres hjemmeside, at Sydamerikanske Chile kommer til Danmark til august, hvor Brøndby Stadion lægger græs til venskabskampen.
Danmark møder for første gang Chile til august, hvor Brøndby Stadion skal lægge bane til kampen mod de tekniske stærke Sydamerikanere, der forventes at få stor opbakning, da der er mange af chilensk afstemning, der bor på den svenske side af Øresund.
”Vi er bevidst gået efter en arena i det storkøbenhavnske område for at forsøge at få lidt sydamerikansk stemning på tribunerne fra nogle af de mange mennesker med chilensk blod i årene, der er bosat på den anden side af Sundet,” fortæller DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen til unionens hjemmeside.
Morten Olsen glæder sig til kampen mod Chile, der står for en omgang teknisk betonet fodbold.
”Det bliver en spændende modstander både for publikum og for os som hold. Sydamerikanske spillere er kendt som teknisk dygtige, så jeg er sikker på, det kan blive en oplevelse at se på,” siger Morten Olsen.
Skriv et svar