
Det danske landshold hev årets første sejr hjem, da de her til aften gæstede Slovenien i en venskabskamp.
Kampen startede i et meget roligt tempo, men efter en halv times spil kom der hul på bylden. Nicklas Bendtner blev tacklet rent i det lille felt. Kampens dommer, Thorsten Kinhofer, mente dog noget andet, derfor pegede han omgående på pletten, og forærede dermed Danmark, en gylden mulighed for at bringe sig i front. Jon Dahl omsatte sikkert straffesparket til et mål.
Der skulle dog ikke gå mere end otte minutter, førend hjemmeholdet kunne bringe balance i regnskabet. Per Krøldrup forsøgte, at sparke bolden ud af farezonen i eget felt, men i stedet ramte han Mirnes Sisic i brystet, som ubevist spillede sin medspiller, Novakovic, helt fri, hvorefter han sikkert kanonerede bolden op i nettaget, uden chance for den danske keeper Thomas Sørensen. I pausen stod der 1-1 på måltavlen.
I pausen foretog Morten Olsen en del rokeringer. Christian Poulsen, Jon Dahl Thomasson og Chris Sørensen blev alle skiftet ud, mens Kenneth Perez, Thomas Rasmussen og Leon Andreasen kom på banen. Perez viste hurtigt en af sine spidskompetencer, da han lagde en dyb stikning til Bendtner, men denne chance førte ikke til noget, da Arsenal-talentet manglede den sidste skarphed.
I det 63. minut var heldet med danskerne. Leon Andreasen forsøgte sig med et lang skud, men i stedet for en afslutning, blev det til en frispilning, da en Slovenien-forsvarer rettede bolden af, således, at den lå for fødderne af Bendtner, der denne gang sikkert sendte Danmark på sejrskurs med en kølig inderside.
Kampen endte 2-1 til Danmark, og dermed fik danskerne den bedst tænkelige start på år 2008 i årets første A-landskamp.
Skriv et svar