Danmark er rykket hele ni pladser frem på den seneste verdensrangliste. Det betyder, at Morten Olsen og co. nu er nummer 15 i verden.
Danmark har haft succes i VM-kvalifikationen, senest i starten af juni, hvor Sverige blev besejret 1-0 på udebane, og de gode resultater kan aflæses på den seneste verdensrangliste.
Morten Olsens mandskab er noteret for 73 pluspoint, hvilket bringer Danmark frem som nummer 15 i verden. Det har betydet, at blandt andet Portugal, der er i Danmarks VM-kvalifikationsgruppe, har måttet se sig overhalet.
Brasilien er rykket op på førstepladsen på ranglisten, og overhaler dermed europamestrene fra Spanien.
Skriv et svar