Наши партнеры

Menu



Claus Bo får endnu en stor UEFA-opgave

Dansk fodbold

Danmarks topdommer, Claus Bo Larsen, er blevet tildelt endnu en stor dommer-opgave af UEFA. Han skal dømme én af de fire semifinale-kampe i enten Champions League eller UEFA Cuppen i næste uge.

Claus Bo Larsen, som er Danmarks højst rangerede dommer, har modtaget mange positive kommentarer for sin dommer-udførelse i de europæiske turneringer.

Larsen står allerede noteret for at have passet fløjten i fem Champions League-opgør i denne sæson, hvor han senest dømte kvartfinalekampen mellem Liverpool og Chelsea på Anfield.

Han står nu over for endnu en stor opgave i UEFA-regi, da han er udtaget til den trup af dommere, som skal dømme UEFA Cup- og Champions League-semifinaler. Danskeren skal derfor dømme en semifinale-kamp i én af disse store turneringer, meddeler DBU i dag.

UEFA’s tradition lyder således, at man først offentliggøre, hvem dommerne er, to døgn før kampen skal fløjtes i gang. Claus Bo Larsen må derfor vente til starten af næste uge på at få at vide, om han enten skal dømme tirsdag, onsdag eller torsdag aften.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu