Наши партнеры

Menu



CL-optakt: VfB Stuttgart – Sevilla

Champions League

Stuttgart, der indtil videre kun har fået to point i gruppen, tager tirsdag aften imod førerholdet Sevilla, hjemme på Mercedes-Benz Arena, i en kamp, der kan vise sig at blive meget vigtig for tyskerne.

Stuttgart har i de første to kampe kun formået at hente to point. Først blev det 1-1 hjemme mod Glasgow Rangers, og siden hen fik man igen kun 1-1 mod gruppens absolut svageste modstander Unirea Urziceni. Dermed er der pres på Markus Babbels tropper inden opgøret mod spanske Sevilla.

Sevilla har, modsat Stuttgart, ikke haft de store problemer hidtil. Seks point er det blevet til i de to første kampe, og især i den sidste kamp mod Rangers, i Glasgow, var spanierne overbevisende. 1-4 blev resultatet i en kamp, hvor alle mål faldt i de sidste 45 minutter.

Alexander Hleb er igen tilbage for Stuttgart efter at have været fraværende i kampen mod Unirea Urziceni, mens den store midtbanespiller, Lanig, stadig må sidde over med en skade.

Hos Sevilla er den erfarne målmand, Andrés Palop, ude med en skade, ligesom at de spanske gæster også må undvære Konko og Renato.

Forventede startopstillinger:

VfB Stuttgart:

Lehmann

Magnin – Boulahrouz – Tasci – Celozzi

Trasch – Kuzmanovic – Hitzlsperger – Hleb

Cacau – Schieber

Sevilla:

Varas

Sanchez – Squillaci – Dragutinovic – Adriano

Capel – Zokora – Perotti – Navas

Fabiano – Negredo

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Stuttgart er skidt kørende både i Bundesligaen og i Champions League, og indtil videre har de ikke været overbevisende i deres spil. Mod et stærkt Sevilla-mandskab, med den unge og spændende Negredo i front, kan det blive en lang aften for tyskerne, hvis ikke de formår at hæve niveauet.

Vi tror, at Sevilla trækker det længste strå og rejser hjem med en 2-0-sejr i bagagen.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu