Det spanske mandskab Sevilla FC tager i aften imod rumænske Unirea Urziceni i holdenes førte opgør i denne sæsons Champions League-gruppespil.
Sevilla FC endte i den foregående sæson på tredjepladsen med 70 point i Primera Division foran Atletico Madrid på fjerdepladsen med 67 point, men de havde fortsat langt op til topholdet FC Barcelona, som vandt mesterskabet med hele 87 point.
Sevilla sluttede på en skuffende femteplads sæsonen forinden, og derfor måtte holdet i sidste sæson nøjes med at spille UEFA Cup-fodbold. Holdet endte i gruppe C, men de sluttede på fjerdepladsen og var derfor færdige i gruppen, mens de kunne se Standard Liege, VfB Stuttgart samt Sampdoria avancere i turneringen. Sevilla lagde sæsonen ud med at tabe 2-0 til Valencia, mens de sikkert besejrede Zaragoza med 4-1.
Aftenens modstander AFC Unirea Urziceni vandt i sidste sæson mesterskabet for første gang i klubben 55-årige historie, og det var den tidligere Chelsea-spiller Dan Petrescu, som førte holdet til denne bedrift som cheftræner.
Holdet kom kun til første kvalifikationsrunde i UEFA Cuppen i sæsonen 2008-09, hvor de tørnede sammen med Hamburger SV og samlet tabte 2-0. I den nye sæson i den bedste rumænske række, ligger holdet på andenpladsen og de er ubesejrede i deres seneste fem kampe.
Klubbens stadion lever ikke op til UEFA’s stadionkrav, og derfor vil holdet skulle spille på fremmed græs i samtlige Champions League-kampe i denne sæson.
Sevillas angriber Frederic Kanoute er tilbage, efter at han missede weekendens opgør mod Real Zaragoza, grundet karantæne. Laurentiu Marinescu, som scorede for Unirea Urziceni i weekenden, er ikke registreret til holdets CL-trup og derfor kan han ikke udtages i aften.
Forventede startopstillinger:
Sevilla FC:
Adriano – Squillaci – Escude – Navarro
Capel – Zokora – Renato – Navas
Kanoute – Fabiano
Unirea Urziceni:
Maftei – Galamaz – Fernandes – Brandan
Apostol – Mehmedovic – Frunza – Paduretu
Bilasco – Rusescu
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Sevilla FC sidder med de bedste kort på hånden inden dagens opgør. Holdet har det stærkeste mandskab, og vi tror, at rumænerne får svært ved at spille op mod de hurtige og tekniskdygtige spaniere.
Vi vurderer, at Sevilla vinder 3-0.
Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,
hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.
Skriv et svar