Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Panathinaikos – Villarreal

Champions League

Kampen mellem Panathinaikos og Villarreal er fuldstændig åben inden returopgøret tirsdag aften i Grækenland. Det første opgør mellem de to klubber endte 1-1 og dermed har begge hold stadig en chance for at gå videre.

Villarreal dominerede ellers store dele af den første kamp på El Madrigal og havde derfor fortjent en bedre skæbne. Derfor var det en smule misvisende, at gæsterne bragte sig foran 1-0 efter cirka en times spil, men ti minutter senere udlignede Den Gule Ubåd, da Rossi scorede på et straffespark til kampens resultat 1-1.

Siden de to holds møde har Panathinaikos spillet to kampe i den hjemlige liga, hvor de har spillet 0-0 på udebane mod rivalerne fra Olympiakos, samt vundet 3-0 hjemme over Larisa.

Villarreal har gjort det lige så godt som hjemmeholdet, idet de også har spillet en enkelt uafgjort og vundet en kamp. Den uafgjorte var mod Betis, hvor Den Gule Ubåd spillede 2-2 og sejren kom mod Espanyol, der blev besejret med 1-0 lørdag aften.

Til opgøret på det olympiske stadion i Athen, mangler hjemmeholdet Goumas, Cleyton, Μoon, Μelissis, Νinis og Leontiou, mens de spanske gæster rejser til Grækenland med en 21 mand stor trup, hvor der bliver siet tre fra op til kampen.

Forventede startopstillinger:

Panathinaikos:

Galinovic

David – Vintra – Sarriegi

Nilsson – Gilberto – Simão – Wawrzyniak

Karagounis – Spiropoulos

Mantzios

Villarreal:

López

Àngel – Fuentes – Godín – Capdevila

Cazorla – Senna – Eguren – Fernández

Rossi – Llorente

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Panathinaikos er ubesejrede i seks Champions League-kampe på hjemmebane og derfor tror vi, at grækerne trækker sig ud af opgøret med en 1-0-sejr.

Skrevet af Patrick Andersen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu