
I aften afgøres de sidste skæbner i gruppe C, hvor storkampen står mellem franske Marseille og spanske Real Madrid. Marseille kan fortsat nå andenpladsen, mens Real Madrid skal forsøge at bibeholde førstepladsen.
Stillingen i Champions League-gruppe C er utroligt tæt. Lige nu står tre hold i gruppen til at kunne avancere i turneringen, hvis resultaterne flasker sig rigtigt for holdene. Den største kamp i gruppen står mellem den franske storklub Marseille og de spanske giganter fra Real Madrid.
Hjemmeholdet Marseille behøver en sejr i aften, hvis de fortsat skal være med i kampen om andenpladsen i gruppen, men det kræver øjensynligt en storsejr mod kongeklubben i aften, fordi de er dårligere indbyrdes end AC Milan. Såfremt de skulle sejre smalt, skal de håbe på en AC Milan-sejr mod FC Zurich, så franskmændene snupper andenpladsen og derved avancerer.
Real Madrid topper lige nu gruppen, men man kan aldrig vide sig sikker i Champions League. Et enkelt fejltrin af kongeklubben kan få vitale følger. Såfremt de spiller uafgjort eller sejre, er de dog helt sikre på at avancere via en førsteplads, hvilket spiller en afgørende rolle i seedningen til ottendedelsfinalerne.
Marseilles cheftræner Didier Deschamps må undvære Julien Rodriguez, Cyril Rool samt tredjekeeperen Rudy Riou, som alle er ude med skader.
Real Madrids mand i spidsen, Manuel Pellegrini, må se bort fra den brasilianske stjernespiller, Kaká, som er ude resten af året. Det betyder, at Van der Vaart sandsynligvis er at finde i startopstillingen. Higuaín starter nok på bænken, idet Benzema og Cristiano Ronaldo danner holdets angrebsduo
Forventede startopstillinger:
Marseille:
Bonnart – Diawara – Heinze – Taiwo
Abriel – Mbia – Lucho – Cheyrou
Niang – Brandao
Real Madrid:
Ramos – Pepe – Albiol – Arbeloa
Lass – Xabi Alonso – Marcelo
Van der Vaart
Cristiano Ronaldo – Benzema
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Real Madrid viste i weekenden gode takter, men holdet mangler fortsat stabilitet i forsvaret, derfor tror vi ikke, at spanierne kan holde hjemmeholdet Marseille fra at score. Vi tror på en smal 2-1-sejr til gæsterne fra Madrid.
Skriv et svar