Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Marseille – AC Milan

Champions League

AC Milan er atter tilbage i den prestigefyldte turnering, efter at have spillet UEFA Cup-fodbold i sidste sæson. I aften besøger de franske Marseille, som blandt andet har forstærket sig med de tidligere Real Madrid-stjerner Gabriel Heinze og Fernando Morientes.

Marseille og AC Milan mødes i holdenes første gruppespilsopgør i denne Champions League-sæson. Der vil blive hård kamp om pointene og de mange millioner, som de får ved at avancere efter endt gruppespil.

Hjemmeholdet Marseille er kommet godt fra start i ligaen, hvor de efter fem spillerunder ligger på fjerdepladsen. De er endnu ubesejret i Le Championnat.

AC Milan har omvendt fået en noget turbulent start på den nye Serie A-sæson. Milaneserne vandt deres første kamp, mens de derefter tabte én kamp og spillede den seneste uafgjort.

Efter milanesernes skuffende spil i UEFA Cuppen i sidste sæson, hvor de blev slået ud i 1/16-finalen til Werder Bremen, vil holdet sandsynligvis gøre alt, hvad der står i dets magt for at sætte et bedre aftryk på denne sæson i det fineste selskab, Champions League.

Marseilles cheftræner Didier Deschamps er fortsat uden Bakari Kone og Garry Bocaly, mens AC Milan er uden Gennaro Gattuso, Marco Borriello, Davide Di Gennaro og keeperen Christian Abbiati, mens Daniele Bonera heller ikke er udtaget til truppen, da han endnu ikke er helt fit efter et skadesforløb.

Forventede startopstillinger:

Marseille:

Mandanda

Bonnart – Diawara – Heinze – Taiwo

Gonzalez – Mbia – Cheyrou

Ben Arfa – Brandao – Niang

AC Milan:

Storari

Zambrotta – Nesta – Thiago Silva – Jankulovski

Flamini – Pirlo – Ambrosini

Ronaldinho

Pato – Huntelaar

TotalBold.dk’s bud på kampen:

AC Milan har ikke fået den start i Serie A, som man havde håbet på, mens Marseille allerede har virket overbevisende i den bedste franske række.

Vi vælger dog at tro på, at milaneserne vil gøre en sikker sejr hjem i aften, da de har den store europæiske rutine og ved, hvad der kræves, når man er udpeget som favoritter på forhånd.

Derfor spår vi aftenens kamp til at ende 3-1 til gæsterne, AC Milan.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu