Liverpool skal revanchere sig hjemme på Anfield Road, efter at de i sidste Champions League-kamp tabte på udebane til Fiorentina. Lyon derimod har fået en god start i puljen, hvor de ligger nummer et efter to sejre i lige så mange kampe.
Holdet fra Beatles-byen lagde ud med en pligtsejr på hjemmebane mod ungarske Debrecen, som blev besejret med 1-0. Det blev til et nederlag i sidste runde i den prestige fyldte turnering, da Liverpool på udebane mødte Fiorentina, som nedlagde englænderen med en sejr på 2-0 på mål af stortalentet Stevan Jovetic.
Noget bedre er det gået for gæsterne Lyon, som i første kamp i Champions League-gruppespillet hjemme på Stade Gerlend slog Fiorentina med 1-0 på mål af Miralem Pjanic, som også kom på måltavlen i udekampen mod Debrecen, der indkasserede et nederlag på 4-0 til de stærke franskmænd.
Liverpool mangler til kampen den græske forsvarer Sotirios Kyrgiakos, Alberto Aquilani og den store stjerne Fernando Torres, der ifølge Liverpools officielle hjemmesider ikke bliver klar til kamp. Det bliver derimod Steven Gerrard, som har været tvivlsom.
Lyon mangler ligeledes tre spillere til kampen. Det drejer sig om Andersson, César Delgado og Lisandro, som ikke får fornøjelsen af at være med i truppen mod Liverpool, grundet skader.
Forventede startopstillinger:
Liverpool:
Johnson – Carragher – Agger – Aurelio
Kuyt – Lucas – Mascherano – Benayoun
Gerrard
Ngog
Lyon:
Revere – Cris – Toulalan – Cissokho
Pjanic – Gonalons – Makoun – Bastos
Gomis – Tafer
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Liverpool på hjemmebane i en europæisk kamp betyder i næsten alle tilfælde, at de vil ligge et tungt pres på modstanderen. De vil komme til at mærke fraværet af nøglespilleren Fernando Torres, men de er tvunget fremad banen for at få point foran et krævende hjemmepublikum.
Gæsterne er ligesom Liverpool ramt af skader til vigtige spillere. Specielt savnet af Lisandro i angrebet kan blive udslagsgivende for Lyon.
Vi tror, at Liverpools europæiske erfaring vil blive vital for dem, særligt når de mangler Torres til at sparke bolden i mål. Vores bud på resultatet bliver 1-0 til Liverpool.
Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,
hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.
Skriv et svar