Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Liverpool – Debrecen

Champions League

Liverpool starter Champions League-gruppespillet på hjemmebane mod ungarske Debrecen, der må betegnes som underdog i aftenens kamp på Anfield.

Liverpool har ikke fået den bedst tænkelige start på Premier League-sæsonen. Rafael Benitez’ tropper har været i kamp fem kampe og disse kampe har givet tre sejre og to nederlag. Både Tottenham og Aston Villa har besejret Liverpool, der dog senest sejrede i sikker stil i sidste spillerunde, hvor Burnley blev slået 4-0.

I aften står Liverpool over for en noget ukendt modstander, når ungarske Debrecen kommer til England. De ungarske mestre har startet den nye sæson med fire sejre og et nederlag og er placeret som nummer fem – de fire hold, der ligger over Debrecen, har dog alle spillet syv kampe.

I Champions League-sammenhæng er der heller ingen tvivl om, at Liverpool har klart mest erfaring. Debrecen er aldrig før nået til gruppespillet i turneringen og dermed mangler holdet også at prøve sig af på allerhøjeste niveau.

I sidste sæson nåede Liverpool til kvartfinalen i Champions League. Her mødte man ligarivalerne Chelsea, der på udebane besejrede Liverpool med 3-1. Dermed stod Chelsea også med det bedste udgangspunkt før returopgøret i London, der endte med at blive en sand målfest. Hele otte scoringer bød kampen på – fire fra hvert hold. Dermed var Liverpool færdige i turneringen.

Debrecen kvalificerede sig til denne sæsons gruppespil ved at besejre Kalmar FF, Levadia Donetsk og Levski Sofia.

Alberto Aquilani og Daniel Agger er ude for Liverpool på grund af skader. Dog skulle sidst nævnte snart være klar for englænderne igen.

Debrecens angrebsprofil, Gergely Rudolf, er stærkt tvivlsom på grund af en knæskade og det samme gælder Zoltan Szelesi. Jozsef Varga har karantæne, mens Peter Biro, Peter Mate, David Mohl og Dudu er ude med skader.

Forventede startopstillinger:

Liverpool:

Reina

Johnson – Carragher – Skrtel – Aurelio

Riera – Lucas – Gerrard – Benayoun

Kuyt – Torres

Debrecen:

Poleksic

Bodnar – Komlosi – Meszaros – Marcolini

Czvitkovic – Kiss – Ramos – Szakaly

Coulibaly – Olah

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Trods en ikke alt for overbevisende sæsonstart er Liverpool favoritter til at vinde aftenens opgør mod Debrecen. Liverpool har langt større erfaring i at spille på højeste plan, og råder over på papiret bedre spillere.

Derudover er Debrecen ramt af skader og må sandsynligvis se bort fra både Varga og Rudolf, der er nogle af holdets vigtigste spillere. Vi tror derfor ikke meget på ungarerne, og spår en sikker sejr til Liverpool på 3-0.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu