Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Fenerbahce – Sevilla

Champions League

I aften tørner tyrkiske Fenerbahce og spanske Sevilla, med Christian Poulsen på holdet, sammen i et spændende Champions League-opgør. Læs optakten med forventede startopstillinger og vores bud på et resultat her.

De forsvarende tyrkiske mestre fra Fenerbahçe er som regel meget stærke, når de spiller hjemme i Istanbul. Det vil PSV, CSKA Moskva og Inter nok skrive under på. Alle holdene måtte i gruppespillet forlade Fenerbahçes berygtede hjemmebane, Şükrü Saracoğlu Stadium, uden point i bagagen.

I aften er det de andalusiske Champions League debutanter, Sevilla FC, der skal forsøge at sejre i den tyrkiske heksekedel. Betingelserne er dog svære for det spanske mandskab. Tyrkerne er oppe på 14 kampe uden nederlag, og deres trup virker stærkere end nogensinde.

Begge mandskaber vandt deres seneste kamp med 4-2, og det er derfor to optimistiske hold, der i aften kl. 20.45 møder hinanden i Istanbul til en spændende og intens kamp, der ventes at blive udkæmpet med deltagelse af følgende spillere

Forventede startopstillinger:

Fenerbahce: Demirel Volkan – Gönül, Lugano, Dracena, R.Carlos – Sahin, Aurelio – Deivid, Alex, Boral – Kezman

Sevilla: Palop – Alves, Escudé, Dragutinovic, Adriano – Navas, Poulsen, Keita, Capel – Fabiano, Kanouté

Totalbold.dk’s bud på kampen:

Vi tror, kampen bliver spillet med højt tempo og offensiv fodbold. En vinder tvivler vi dog på, bliver fundet. Vores bud på kampens resultat er 2-2.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu